Spærremeldinger med relæ
Bemærk: Dette erstatter de normale spærrremeldinger på 3-trinnet, og kan kun bruges hvis man ændrer betydningen af åbningen 2NT.
Spærremeldinger med relæ fungerer godt sammen med Multi og 2♣-åbninger med sansvarianter.
Bemærk: Dette erstatter de normale spærrremeldinger på 3-trinnet, og kan kun bruges hvis man ændrer betydningen af åbningen 2NT.
Spærremeldinger med relæ fungerer godt sammen med Multi og 2♣-åbninger med sansvarianter.
Denne konvention giver lidt flere muligheder, når vi spærremelder på 3-trinnet. Basalt set får vi flere meldinger i spil.
2NT = 4-10 hp og min. 7 kort i klør, kvalitet i farven (relæ 3♣)*
3♣ = 4-10 hp og min. 7 kort i ruder, kvalitet i farven (relæ 3♦)*
3♦ = 4-10 hp og min. 7 kort i hjerter, kvalitet i farven (relæ 3♥)*
3♥ = 4-10 hp og min. 7 kort i spar, kvalitet i farven (relæ 3♠)*
Hvis makker har åbnet med 2NT, har vi nu flere muligheder. Det oplagte er at melde relæet, 3♣, da makker har vist en langfarve i klør. Vi må dog gerne sige pas, hvis vi tror der er spil for 2NT, vi kan bryde relæet og vise krav eller melde udgang hvis vi tror på dette.
Det samme gælder hvis makker har åbnet med 3♣ , blot med den forskel at hvis vi siger pas, er det fordi vi selv har en spærremelding i klør og typisk ingen ruder med til makker. Vi tror simpelthen på at 3♣ er en bedre kontrakt at havne i. Det samme gælder hvis makker åbner med 3♦ eller 3♥.
Normalt ville dette jo vise en spærremelding i spar, men eftersom 3♥ nu viser dette, kan vi bruge det til noget andet.
Vi vil anbefale at det viser 5-5 i minorfarverne og en hånd, der er tæt på udgang hvis makker har en fornuftig hånd. Hånden kan nu melde enten pas, der viser en spærremelding i spar, 3NT viser en hånd der tror der er spil for dette, 4♣/♦ er for at spille, og det samme er 5♣/♦.