Vi holder vinterferie :)
Vi er i gang med at opdatere vores undervisningsmateriale, og der er masser af nye ting!
Vi opdaterer løbende materialet med nye emner og eventuelle rettelser til det eksistrende. Støder I på noget I mener er en fejl eller hvis der er noget, der virker uforståeligt, så kontakt os gerne på trekantensbridgeklub@gmail.com.
Først og fremmest tak for en god start på 2026 - især tak til alle, der mødte op til vores nytårskur - det var som altid en skøn dag!
Åbent hus i vinterferien
Vinteren er i den grad over os, og vi glæder os til at byde alle velkommen til åbent hus i vinterferie! Vi spiller mandag d. 9. februar kl. 13.00 i Gulkrog.
Pris: Gratis for klubbens medlemmer / 50,- pr. person for alle andre, 10-turs kort kan bruges. Tilmelding senest søndag d. 8. februar kl. 23.59, og I kan tilmelde jer her.
Husk at torsdagsklubben holder helt lukket d. 12. februar.
Næste sæson
Tilmeldingen til næste sæson er nu i gang, og vi vil selvfølgelig gerne opfordre jer til at melde jer. Der er ingen hastværk, men få en god snak med jeres nuværende og eventuelt kommende makker. I kan tilmelde jer næste sæson her.
I indeværende sæson har vi spillet holdturnering om mandagen, og vi er bevidste om, at det ikke er for alle. I næste sæson vil vi derfor prøve at finde et andet format, så det ikke fylder nær så meget som det har gjort i denne sæson. Vi prøver at lægge et program, som alle synes er sjovt, men vi forstår også godt at vi har "jokket lidt i spinaten."
I forhold til torsdagsklubben næste år: Vi vil rigtig gerne ændre lidt i den måde torsdag kører på:
Vi vil gerne at det bliver en åben klub, men med en fast base på gerne 4 borde. Det vil sige, at der altid er 8 faste par, men at man derudover kan melde sig til, som var det et åbent hus.
De nærmere detaljer i forhold til priser mv, er ikke fastlagt, men ét er sikkert - vi bliver nødt til at være et vis antal faste par, for at det kan fungere.
Vi melder nærmere ud i forbindelse med generalforsamlingen.
Undervisningsmateriale
Pt. er undertegnede, og Ole Christensen, i gang med at gennemgå det undervisningsmateriale, vi har liggende på hjemmesiden. Det tager tid, men allerede nu er en hel del blevet opdateret og mere strømlinet.
Vi håber I vil tage et kig på det, og gerne komme med rettelser og kommentarer. Det kan findes her.
Med venlig hilsen
Peter Andersen
Formand for Trekantens Bridgeklub
Julen kom tidligere i år end ventet, da Skatterådet d. 18. december endelig omgjorde beslutningen om at lægge moms på bridge.
Afgørelsen har stor betydning for bridge over hele landet, og også en klub som vores, der har omsætning nok til at være blevet ramt.
Det er en stor lettelse, og vi er glade for at slippe for en masse administrativt bøvl.
Vi indbyder til julefest for alle medlemmer fra sæson 25/26 samt jeres substitutter (også eksterne).
Datoen er fastlagt til lørdag d. 6. december 2025 kl. 11.00.
Vi glæder os til at se jer!
Vi glæder os til at byde velkommen til et spændende kursus lørdag d. 8. november i det altid interessante sanssystem!
Kurset henvender sig til både letøvede og øvede spillere, som ønsker at styrke deres forståelse af meldinger hvor første melding er uden trumf.
Vi har på det seneste ændret en hel del på hjemmesiden, herunder hvordan den er organiseret.
Det tydeligste eksempel er hvordan materialer til undervisning ser ud nu - der er oprettet undersider for de forskellige dele. Dette hjælper både på overskueligheden samt på hvordan Google og andre søgemaskiner opfatter vores side.
Derudover har vi redesignet logoet en smule, så det er nemmere at læse teksten.
Vi håber I synes om det!
Vi er virkelig glade for at kunne præsentere endnu et nyt stykke undervisningsmateriale. Denne gang er temaet "Kelsey" - en konvention, der kan bruges hvis modparten har åbnet med 1NT.
Niveauet er beregnet for øvede bridgespillere.
Sæsonen er godt i gang, og vi har lagt planer for sæsonen!
Vi forbeholder os ret til at ændre planerne, men vi forventer at de holder stik.
Ole Christensen har gjort det igen! I sæsonen 2023-2024 har han endnu engang opnået flest bronzepoint på tværs af alle spillere i Danmark. Han slog endda sin egen rekord fra året før, da han i denne sæson tilkæmpede sig hele 4507 bronzepoint. Kæmpe tillykke med den flotte bedrift!
Dog får Ole ikke fornøjelsen af pokalen i år, da man ikke kan vinde den flere gange indenfor samme årti. Tilgengæld går pokalen i år til en af hans faste makkere, nemlig Jan Foged Pedersen fra Hadsund Bridgeklub - stort tillykke!
BRONZEPOKALEN FRA DANMARKS BRIDGEFORBUND er i år (2023) gået til vores formand i Trekantens Bridgeklub - Ole Christensen.
Ole opnåede ikke mindre end 4349 bronzepoint. Resultatet er det bedste siden i hvert fald 2006. Ole har da også været flittig ved bridgebordene, både de fysiske og de virtuelle, idet han har spillet hele 420 gange i perioden fra den 16. maj 2022 til den 15. maj 2023, altså i gennemsnit mere end én gang pr. dag.
Sus Vang fra Distrikt Syd overrakte DBf's bronzepokal mandag d. 23. oktober ved spil i vores mandagsklub. Tak for at tage dig tid til at kigge forbi, og anerkende Oles store bedrift.
Stort tillykke til Ole!