Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Trekantens Bridgeklub mandag d. 28. april 2025 kl. 12.45 i Gulkrog.
I bedes venligst tilmelde jer af hensyn til bespisning. Der vil blive serveret en frokostanretning. Eventuelle hensyn bedes oplyses til bestyrelsen ved tilmelding. Efter generalforsamling og spisning, spiller vi en lille turnering afhængigt af den tilbageværende tid. Derudover uddeles de optjente point baseret på årets resultater.
Tilmeld dig (og eventuelt din makker) her.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse.
Indkomne forslag og det reviderede regnskab kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.
Indkomne forslag, herunder bestyrelsens forslag, vil blive fremsendt til foreningens medlemmer senest tirsdag d. 22. april 2025.
Ændringsforslag til indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest en dag før generalforsamlingens afholdelse og forelægges skriftligt til medlemmerne på generalforsamlingen.
Valg af dirigent og referent
Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Godkendelse af det reviderede regnskab
Godkendelse af budget
Fastsættelse af kontingent
Indkomne forslag
Valg af formand (ulige år)
Peter Andersen er på valg. Ønsker genvalg.
Valg af to bestyrelsesmedlemmer i hhv. lige og ulige år
Hanne Nielsen og Ole Christensen blev valgt i 2024 og er dermed ikke på valg.
Ole Sørensen og Allan Hansen blev valgt i 2023 og er dermed på valg. Begge ønsker genvalg.
Valg af suppleanter
Valg af to revisorer i hhv. lige og ulige samt revisorsuppleant
Evt. valg til distriktets generalforsamling
Eventuelt